mandag den 4. juni 2012

No news is good news...

Hold nu op, hvor er det længe siden der er sket noget her på bloggen. Jeg håber I ved, at ”no news is good news”. Så nu må jeg vist få støvet lidt af, og give jer et blogindlæg – formodentlig et af de sidste. Hvor underligt er det lige. 49 dage er der til, at jeg står på dansk jord, 7 til at jeg er færdig på QUT.

Så hvad er der sket siden sidst? Masser og  ingenting. Jeg har været meget optaget af studiet, hvor der har været en del store opgaver og præsentationer. Jeg afleverede den sidste af de store opgaver i går (selvvalgt case study på Roskilde Festivalen), og det lettede godt nok. Nu mangler jeg en kort opgave og så en 2-timers, skriftlig eksamen den 12. Og så er jeg ellers færdig. Den 13. hopper jeg på en flyver til Perth, hvor jeg skal besøge Mormors veninde og hendes børn i et par dage. Da det skulle arrangeres, blev jeg endnu en gang overrasket over den gæstfrihed jeg møder. Jeg har aldrig mødt de her mennesker før, så jeg skrev til dem og spurgte om ikke de kendte et billigt hostel jeg kunne leje mig ind på, mens jeg besøgte dem (ville heller ikke invitere mig selv for meget) – og svaret jeg fik tilbage var, at jeg da skulle bo hos datteren Lisbet, og selv om hun rejste på ferie dagen før jeg rejser videre, så kunne jeg bare blive boende i hendes hus, så længe jeg ville. Fantastisk. Jeg bliver der dog kun til den 17., hvorefter jeg skal videre til Sydney, hvor jeg skal mødes med Nicolette. Den 21. tager jeg tilbage til Brisbane, for natten mellem den 21. og 22. kommer en LÆNGE ventet gæst til Brisbane. Rasmus. YAY! Og så står den på 4 ugers roadtrip langs østkysten. Men det kan I høre mere om senere. Nu er det tiden der har været, der venter.

Som jeg mener at have nævnt tidligere, er der jævnt mange nordmænd på disse kanter. Det betyder også, at 17. Mai ikke bliver gået forbi i stilhed. På græsplænen foran QUT blev der sat telte op, der solgte vafler, brun ost og hotdogs. Var helt ligeglad med hotdogs’ne, men vafler og brun ost blev indtaget med største tilfredshed. Mums. De når selvfølgelig ikke Farmors til sokkeholderne, men det var nu alligevel godt! Og hyggeligt var det da også med lidt nordisk kultur midt i varmen med de små piger i norsk nationaldragt.






Den HELT store begivenhed i Maj, var en tur ned ad memory lane, da Backstreet Boys (og New Kids On The Block) gæstede Brisbane. 5 danske og 1 tysk pige tog vi spændte af sted ud til Entertainment Center sammen med en masse (lidt ældre) kvinder, alle hungrende efter teenageidolerne og de sukkersøde kærlighedssange. Og vi blev ikke skuffede. LANGT fra. Hold nu op, hvor de gav den gas – ligesom os. Der var ikke meget stemme tilbage, da vi flere timer senere, med stjerne i øjnene, ventede på toget hjem. Selv NKOTB imponerede med hede dansenumre og hjerteskærende ballader. Helt klart en aften jeg vil huske længe!



På vej til NKOTBSB (Sabine, mig, Mette (dansk) og Stine (dansk))


Forventningsglæde!!!!






"Larger than life"










Fire piger blev valgt til at sidde oppe på scenen, mens der blev sunget "I'll never break your heart".... Men mon ikke der var et enkelt hjerte eller to der blev knust der? 


Ellers har jeg (som sagt) været den flittige studerende, og Stine og jeg har mødtes både her på Dornoch TCE og på uni-biblioteket og knoklet. Det er heldigvis ikke det værste, når man er to og kan brokke sig over de dumme opgaver sammen.



Køkkenet blev lavet om til læsesal.


Har efterhånden taget SÅ mange billeder fra the Goodwill bridge, der går over til Uni, men det er simpelthen bare det mest fantastiske og kan give selv den mest triste studiedag lidt kulør.


Opgaven skulle gøres færdig, og som Ernest Hemmingway sagde: "write drunk, edit sober" - klogt!
Liste til at hjælpe mod stress (Sabine fandt den i sine papirer fra uni). Kan særligt godt lide 5, 12, 14, 20, 33, 36, 40


De her dejlige mennesker kan altid få smilet frem. De står der, HVER DAG, og sørger for, at man ikke krydser vejen, når der kommer biler... Det er simpelthen underligt!


Okay, udsigten er ikke altid god... 




Fredag holdt Stéphanie (som er den ene halvdel af det franske par, der er flyttet ind i stedet for det tyske par) fødselsdag. Så der blev huset samlet om god mad og hygge. Stéphanie er blevet helt tosset med Danmark efter hun har mødt Sabine og mig (tro det eller ej), så hun fik både danske fødselsdagssange og blev fejret med flag – stor succes.

Stéphanie og Cathy forbereder mad.







I dag (mandag) havde jeg besluttet mig for at holde FRI. Selv om der stadig er en opgave og eksamen, der venter, havde jeg brug for ikke at lave noget der havde med uni at gøre. Så efter en forkælelsestur til frisøren (frisørskolen: klipning 12$ - ikke dårligt), mødtes jeg med Nicolette og sammen tog vi på museumstur. Først Queensland Museum, så Gallery of Modern Art (GOMA :) og så på en lille udstilling på State Library der viste billeder fra oversvømmelserne sidste år. En rigtig hyggelig og horisont-udvidende dag. For at det hele ikke skulle blive FOR kulturelt er dagen blevet sluttet af med The Voice på tv sammen med resten af huset. Life is good!





Historien om den slags hus jeg bor i, hvis nogen er interesserede...




Modern art... Det må man sige. 






Gamle skoleborde, hvor der var skåret i bordpladen. Så var der papir og farveblyanter, så man kunne få billedet frem. Sjov ide.
















Det var Maj... Håber I har det godt alle sammen, jeg glæder mig til at se jer snart. SNART :)


Nu med nyt hår :)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar