Undskylder radio-stilheden. Det har været en VILD uge! Og
hvor skal jeg næsten starte…
Der er ingen tvivl om, at QUT gør noget for deres nye
studerende – det værende sig både internationale og nationale. Det er en fest
at komme på campus!
Da jeg ankom mandag morgen, var der sat balloner op langs
trapperne og hen langs korridorerne, så man ikke var i tvivl om, hvilken vej
man skulle bevæge sig igennem labyrinten af høje fakultetsbygninger. Det var en
lettelse at se, at jeg ikke var den eneste der gik måbende rundt – og havde en
hel succesoplevelse, da det lykkedes mig at finde frem til bygningen med
intro-session UDEN at kigge på det ellers lille og diskrete kort over området.
Det de kalder ”main drive”, som er den vej der går mellem
Botanic Gardens og Uni, var fyldt op med boder, hvor alt fra studenterklubber
til fagforeninger gjorde deres for at få fat i studerende til deres respektive
klubber. På den store plæne for enden var der opstillet en scene, hvor der var
livemusik og forskellige optrædender. Masser af gratis ting (YAY!) og frokost
til 2$ (hvilket er billigt).
Selve de forskellige sessions har været af blandet kvalitet,
men overordnet synes jeg, det er virkelig fedt, alt det de gør for at indsluse
nye studerende.
Main Drive |
Optræden på Kidney Lawn |
Kidney Lawn |
Funfact: Vi er 260 studerende fra
32 forskellige lande.
50 af disse studerende kommer fra
Norge. Det er vildt!
Men hold nu op, hvor de går op i sikkerhed. Det er den rene skræmmekampagne,
vi nærmest er blevet udsat for. Der var sågar en politimand ude og fortælle: Gå
ikke alene hjem. Svøm altid mellem flagene (når du er på stranden). Lad være at
have din pung synligt i baglommen. Lad være med at gå over for rødt (!). Stik
ikke hænderne ind i buske og træer, når det er mørkt (øøøh, hvorfor ville jeg
gøre det?). Tror måske ikke de har hørt om at bruge sin sunde fornuft – eller
også er det bare noget de er vant til at skulle opdrage deres studerende
i. Mit indtryk er dog, at Brisbane
er en meget sikker by – men jeg er jo også vant til det hårde liv på
Nørrebronx. Da jeg gik hjem fra en fest den anden aften (jep totalt rebelsk),
var det værste jeg oplevede de STORE kakkelakker, der kom skræmmende tæt på
mine bare tæer. Og selvfølgelig også de STORE (virkelig store) edderkopper, der
hænger i træerne.
Tirsdag aften var alle (eller mange af os) internationale
studerende af sted på River Cruise på en hjuldamper op og ned af Brisbane
River. Det er virkelig bare så smukt at sejle og se lysene fra de høje huse
spejle sig i vandet. De havde lovet storm, men den holdt sig (heldigvis) væk
fra byen og bidrog bare til oplevelsen med flotte lyn i horisonten.
Solnedgang over Story Bridge |
River Cruise Boat |
YAY - mit første brev. Godt nok fra banken, men hvem tæller? |
Og så kom fredag. Stradbroke Island. 100 studerende, et
hotel, kajakker, surfing, sol, strand og alkohol. Man skulle ikke tro det kunne
godt. Men det gjorde det.
Vi havde dog en lidt hård start eftersom det regnede – som
jeg aldrig før har oplevet regn – HELE fredagen. Jeg troede de forskellige
aktiviteter ville blive aflyst, men nej. De havde inddelt os i tre hold, som så
roterede til de forskellige ting og vi kastede os ud i en gåtur rundt på øen, hvor
man normalt ville have kunne se manta rays og delfiner. Vi så storm og var tæt
på at blive blæst af klipperne. Humøret var dog alligevel højt og blev kun
bedre da vi til sidst så TO kænguruer. YAY!
Beach-partyet om aftenen blev aflyst, men vi havde alligevel
en fest med dans og sang til langt ud på natten.
Udsigt og regnvejr |
Regnen tog ikke det gode humør fra os. |
Aboriginals kom og dansede nogle af deres traditionelle danse. |
Det er altså et fascinerende instrument, sådan en didgeridoo |
Lørdag kiggede solen frem og dagen bød først på havkajak,
hvor vi var på opdagelse i mangroven og til slut så vi 4 delfiner, ca. 5 meter fra vores kajakker. Stor
oplevelse.
Så skulle vi surfe. Må vist ærligt indrømme, at det aldrig
bliver min ”thing”, men det var sjovt at prøve. Efter at have øvet (på
stranden) hvordan man skulle komme op og stå, kastede vi os ud i bølgerne. Jeg
kæmpede en brav kamp til at starte med, for det hjælper ikke på evnen til at
holde fast på boardet, at man lige har smurt sig ind i solcreme… Nå, men vi kom
da ud, og instruktørerne var rigtig gode til at hjælpe med at få skubbet én af
sted når de gode bølger kom (dem var der bare desværre ikke så mange af).
Første gang jeg fangede en bølge, blev jeg så overrasket over den fart jeg
pludselig fik, at jeg ikke kunne andet end at klamre mig til boardet... til
stor morskab for dem omkring mig. Men jeg blev lidt bedre, og kom da helt op og
stå på knæene… wauw!
Om aftenen var der quiz night, og pludselig var der en masse navne, der blev råbt op og bedt om at komme op foran hele salen. Også mit navn blev nævnt. Da vi stod 10 mennesker oppe (lidt nervøse), blev lyset slukket og ind kom 10 små kager med lys i. Det internationale team syntes de ville gøre noget ekstra for dem, der var væk hjemmefra på deres fødselsdag - og vi 10 har alle fødselsdag i marts. Så der blev sunget fødselsdagssang til den store guldmedalje - virkelig en sød tanke :)
Søndag slappede vi af på stranden og så tog vi hjem. Glade,
trætte og nogle meget, meget solbrændte.
Udsigt, nu i solskin |
På vej tilbage med færgen. Nicolette, som jeg delte værelse med, fra Canada |
Det var O-week (o for orientation). Nu begynder
forelæsninger og det hårde studieliv med læsning, forelæsninger og fester en
masse. I love it!