fredag den 27. april 2012

Adventure is out there


Jeg må undskylde, at der endnu en gang er gået lang tid mellem posterne her på bloggen. Der har været meget at se til med opgaver, lidt tiltrængt ferie og besøg hjemmefra. Martin er blevet sendt hjem og det er helt underligt nu at skulle finde en hverdag igen. En hverdag med uni, læsning og forberedelse til de kommende opgaver og præsentationer. Fire opgaver er afleveret og har fået svar tilbage på to af dem, som jeg er meget tilfreds med. YES!

Hjemmelavet pizza og hygge aftenen
inden afgang til Cairns
Men lad os spole tiden et par uger tilbage…
Martin ankom fredag den 6. April og hvor var det bare dejligt at se ham igen. Dagen gik med den obligatoriske tour-de-Brisbane og lækker hjemmelavet pizza om aftenen.
Lørdag morgen var det afgang til Cairns og eventyr på Great Barrier Reef.

Cairns er ikke den mest spændende by, men det var et nogenlunde hostel, som heldigvis kun skulle huse os en enkelt nat (til at starte med) inden vi tog ud på vores LiveAboard ombord på the Kangaroo Explorer. Kangaroo Explorer er en stor båd, der sejler rundt mellem revene på Great Barrier og vi var nok i gennemsnit 30-40 mennesker ombord.
Martin og jeg fik vores egen fine, lille kahyt, og knap var vi ankommet før det blev tid til første dyk. Det var nogle meget smukke steder vi dykkede, helt på egen hånd – uden divemaster, men Martin klarede navigationen rigtig flot. Noget helt specielt var natdykkene. Jeg har godt nok prøvet et natdyk før, men der dykkede vi ned sammen med solen (for lige at være poetisk), og det nåede derfor ikke at blive helt mørkt. Det blev det her. Efter aftensmaden – som absolut ikke var noget at råbe særlig højt hurra for – når det var blevet helt helt mørkt, blev vi smidt i vandet med hver vores lille lygte. Det er en virkelig underlig fornemmelse af rum, man oplever, år man er under vandet og det eneste man kan bruge til at orientere sig med er hinandens lyskejler. Meget, meget flot. Om natten blev hajerne aktive, hvilket godt kunne være lidt uhyggeligt, men også sjovt.
De andre på båden var virkelig flinke og der blev delt mange dykker-røverhistorier. Det blev til i alt ti dyk på de tre dage, og her kan I se lidt billeder derfra.







Martin styrer tid og retning!

Velkommen til overfladen og her vores "hjem".

Udstyret er klart til vores aftendyk 
Klokken er her 6.30 - hvilken fantastisk måde at starte dagen på.




Underwater Karate-Kid





Cairns er ikke nogen særlig hyggelig by, så derfor var det også lidt irriterende, at jeg havde taget fejl af datoerne for, hvornår vi var tilbage, hvilket betød en ekstra overnatning. Det hjalp heller ikke, at det regnede – nonstop – alle dage. Heldigvis mødtes vi op med nogle af dem der også havde været med ude og dykke, og havde nogle gode aftener ude i byen.
Jeg efterlod Martin i Cairns torsdag og fløj hjem til Brisbane til syv intensive dage med to opgaver der skulle skrives. Hold nu op, hvor var det hårdt og jeg måtte virkelig hente al den selvdisciplin frem fra gemmerne jeg kunne finde. Heldigvis havde Sabine (danskeren der også bor her i huset) også en masse opgaver, så vi kunne brokke os lidt til hinanden og mødes til pause-the i køkkenet. Færdig blev jeg dog fredag den 20 (hvor godt resultatet blev må tiden vise).
Afleveringen og back-to-school fejrede vi i huset på Dornoch Terrace med en tema-turban-fest. Huset på toppen af bakken blev fyldt med 60-70 mennesker, alle med en eller anden form for hovedbeklædning, der kunne minde om en turban. Aldrig har jeg været til en temafest, hvor det kun var ca 3-4 personer, der ikke var klædt ud. Der var alt fra køkkenrulle-turban, til den klassiske håndklæde-turban til de mere alternative skjorte- og pudebetræks-turban. Festligt var det i hvert fald, men efter en uge, hvor nætterne også var blevet taget i brug for at få opgaverne færdige, gik jeg ret hurtig død på min seng. Men hey, det er jo så det smarte ved at holde fest hjemme.

Sabine og Stine gør velkomstdrinken klar.

Det tyske par - Lisa og Raphael

Cathy (fra Luxemborg) får sat sin turban. Pauline (Frankrig) ser på.

Danske piger...

Så er der gang i køkkenet.

Happy housemates. Fra venstre: Lisa, Raphael, MIG, Alexis (Frankrig), Sabine, Cathy og Pauline

Rune (fra DK) med en lidt (!) alternativ turban.

Køkkenrulle kan også bruges.


Efter en uge på egen hånd rundt i Melbourne og Sydney, kom Martin ”hjem” lørdag. Mandag stod den på kvalitets-søskende-tid og vi stod derfor tidligt op og begav os sydpå til Gold Coast og et besøg i Warner Brothers Movie World. Her mødte vi både Batman, Scooby Doo & Co. og Snurre Snup. Som det hører sig til i sådanne themeparks, var der en masse store rutsjebaner, og det gik ikke stille for sig. Vi blev både reddet ud af en sammenstyrtet subway af Superman, taget en tur ind i Jordens indre (i 4D), opklarede mysterier med Scooby Doo, reddede Jorden med Green Lantern og også et smut forbi det vilde vesten. Alt i alt en meget begivenhedsrig dag, og var en smule træt da vi kom tilbage til Brisbane og jeg så havde forelæsning fra 6-9 om aftenen. Puha!






En smule rundt på gulvet efter at være blevet reddet af Superman - dog alligevel en KLAR 5'er!

"I'll get you out of here fast. SUPERMAN-FAST" og så blev man elders skudt afsted med fold fart. 0-100 på 2 sek!!!

Onsdag var det Anzac Day (hvor Australierne mindes de faldne fra 1. Verdenskrig), og vi droppede byen og tog nordpå til Glasshouse Mountains. Nicolette, som jeg kender fra uni, tog med, og vi havde en dejlig dag i den friske luft og med FLOT udsigt fra toppen af Mt. Ngungun.


Lidt Ansac Day stemning fik vi dog. 

Bregne-hav

Adventure's out there.







Nu er Martin så taget hjem og her er ret stille. Og det regner. Det gode humør er der dog ingen der kan tage fra os og om lidt skal Sabine og jeg lave pandekager – yay!
Om 45 dage er mit semester i Australien færdig. 46 dage… Har min sidste eksamen den 12. Juni. Det er godt nok vildt at tænke på, hvor hurtigt det her semester er gået, og hvor meget der stadig er, der skal nås inden den 12.

Det var en lille up-date. Der er sikkert en masse jeg har glemt, men det må så komme hen ad vejen. Håber I alle har det godt – jeg tænker på jer og foråret i Dk. Nyd det lige lidt for mig, der går efteråret og ”vinter” i møde her på den anden side… 

Regnvejret kan heldigvis bringe noget flot med sig - her en regnbue over West End.

torsdag den 5. april 2012

Back on the surface


Så er det vist ved at være længe siden, at der har været et blogindlæg. 
Sidst jeg skrev, havde Stine og jeg lige besøgt dejlige Fraser Island, og det føles allerede som om det er flere år siden. Eller. Måske ikke år. I ved hvad jeg mener. Det kan føles lidt uoverskueligt at opsummere 3 uger. 3 uger der har budt på en masse eventyr – både af store og små slags. Men lad mig prøve at spole tiden tilbage – så må vi se, om jeg får det hele med.

Skt. Paddy's day
Torsdag d. 15. marts fik jeg længe ventet besøg hjemmefra - og det var med sommerfugle i maven, at jeg tog ud til lufthavnen (meget tidligt!) for at hente Rasmus. 
Dagene er bare gået så hurtigt derefter. De første par dage gik med at gå rundt i byen og bare hygge os. Jeg har jo desværre ikke haft fri, så vi skulle være tæt på uni. Vi var bl.a. nede på en lille cafe nede ad vejen, hvor vi fik en kæmpe milkshake inden vi gik ned og nød lidt sol på stranden. Vi fejrede også Skt. Paddy's day og var til housewarming i Stines hus.

Tirsdag var jo en stor dag, hvor jeg rundede det kvarte århundrede. Jeg blev vækket på bedste vis med morgenmad på sengen, hjemmebagte boller og tanker og gaver hjemmefra. Det var bare så fornemt!
Selve dagen gik med uni og om aftenen kom jeg hjem til lækker aftensmad - kængurubøffer og ovnbagte grøntsager. Hvis der er nogen der siger forkælet, så JEP :)
Jeg havde besluttet mig for, at min 25-års fødselsdag ikke skulle føles alt for langt hjemmefra - så uden hverken køkkenvægt eller andet særligt egnet udstyr, havde vi kastet os ud i at lave lagkage... Rigtig dansk lagkage. Rasmus havde medbragt kagecremes-pulver hjemmefra (tak mor), men bunde og fyld lavede vi helt selv. Og det blev bare SÅ godt!!! Jeg havde inviteret hele huset plus Stine og Pil (en anden dansk pige, der læser på QUT) og Rasmus’ ven Jess joinede også. Alt i alt en rigtig hyggelig aften, og man må sige, at vores lagkageprojekt var en succes – alle var vilde med den!


Hjemmebagte bunde. Hjemmelavet rabarber-creme. Hvid chokolade. Lime-flødeskum.

Kængurubøf. 

Kagen dekoreres.


Lys og sang.



Rasmus gav mig en tur til Byron Bay, hvor vi skulle bo på hyggeligt Bed & Breakfast og en tur ud at dykke. Virkelig lækker gave. Så efter at have vækket Rasmus med flag og fødselsdagssang om fredagen (hvor det sjovt nok var hans fødselsdag), hentede vi den lejede bil og kørte ned langs kysten mod Byron Bay.

Fødselsdags-morgenmad-på-sengen
Rasmus foran vores fine lille bil.


























Selvfølgelig var der et lille flag i sandwichen.
Det er jo ikke hver dag, man har fødselsdag.
Vi besluttede os for ikke at tage den kedelige highway og i stedet kørte vi ad ”the scenic route” der tog os gennem skove og ud til vandet, hvor vi spiste medbragt frokost på stranden. Rigtig hyggeligt.


Det lille B&B lå et lille stykke uden for selve byen, hvilket var meget rart, da der er mange festglade mennesker i Byron. I stedet gik vi ind til byen om aftenen og spiste og fik en øl eller to. Byron Bay er en hyggelig lille hippie-by med masser af batik og en brise af fjolletobak her og der.
Lørdag tog vi på et lille marked inde i byen og om eftermiddagen stod den på havkajak. Vi sejlede jo i havkajak, da vi var på Stradbroke Island, og det var en stille og rolig tur, så da vi her fra starten af blev udstyret med redningsvest og hjelm, blev jeg en lille smule nervøs for, hvad det liiige var vi havde rodet os ud i. Grunden til hjelmene så vi hurtigt, da vi skulle forcere de to meter høje bølger for at komme ud på det åbne hav. Vi klarede os igennem uden at vælte (hvilket ikke var tilfældet for alle). Der var godt gang i bølgerne, og det var en sjov oplevelse at blive taget 3-4 meter op i den lille kajak. Der gik ikke lang tid, før en flok delfiner joinede vores lille gruppe og de kom virkelig tæt på os – 2-3 meter. Det var en rigtig stor oplevelse. Ca. midtvejs holdt vi et lille hvil på en anden strand, og måde man kom ind til stranden var ved at fange en bølge og så surfe ind med den. Det var virkelig sjovt og vi fangede en rigtig god én, og fløj i fuld fart ind til stranden med mig hujende ombord. Da vi var kommet ud igen og skulle tilbage til udgangspunktet, fangede vi en virkelig vild bølge, og vi gik fra at være de bagerste, til pludselig at være de forreste (igen med mig hujende ombord). Der fik vi rimelig mange misundelige blikke fra de andre, der ikke fangede helt så gode bølger. Og så er det, at man skal passe på Nemesis. For da vi skulle ind til stranden, skulle vi da lige vise dem alle sammen og vi padlede og padlede. Fangede en bølge. Fik mere og mere fart på. Og pludselig, lige foran os, var der en kajak, der var gået på grund. Det resulterede i en mislykket grønlændervending – mislykket fordi vi ikke kom op, siddende i kajakken, men derimod slynget rundt med bølgerne. Ingen kom heldigvis til skade!

I sej (?) surfer-stil...

Delfiiiner!!
Søndag stod den så på dykning. Rasmus havde aldrig prøvet det der dykker-noget, men havde ligesom fornemmet, at hvis han skulle være en del af denne her tossede familie, så skal man altså kunne lide at dykke. Så han kastede sig modigt ud i et ”discover scuba diving”-dyk. Det indebar, at vi mødtes med dykkerinstruktør, Cristina, tidligt søndag morgen, og så blev Rasmus smidt i den lokale swimmingpool og tog sine første åndedrag under vandet. Meget stort.
Selve dykkene (to af slagsen) tog vi ude ved Julian Rocks. Sigtbarheden var ikke så god igen (5-10 meter), men det var virkelig flot alligevel. Vi dykkede ikke så dybt, så man kunne virkelig mærke bølgerne tage fat – en sjov fornemmelse. Der var en masse fine revhajer, der lå og sov og en masse fine fisk. Rasmus klarede bare dykkene SÅ flot – på andet dyk klarede han det faktisk meget bedre end en certificeret dykker, der var med (som slet ikke kunne styre sine bevægelser og hele tiden rodede langs bunden og skrabede mod korallerne… det gør man bare IKKE!). Det var også på andet dyk, at vi så en manta ray. Eeeeej, jeg har bare drømt om at se sådan én siden jeg dykkede første gang, og hold nu op hvor er de flotte og yndefulde som de sådan kommer flyvende gennem vandet. Det var som om tiden stod stille. Eller i hvert fald kørte i slowmotion.





Flot morgen inden afgang.


En smule nervøs... Eller mere spændt, måske...

Første svømmetur med udstyret.

Revhaj

Der er helt styr på håndtegnene.



Mandag morgen stod vi tidligt (!) op og så solopgangen fra Australiens østligste punkt. Det var virkelig en fantastisk flot oplevelse. Kommer I nogensinde til Byron – så gør jer selv den tjeneste at gå den snoede vej op til det lille fyrtårn i mørket. Sæt jer på det dugvåde græs og se solen komme til syne i horisonten. Wauw!
Her lidt billeder fra turen:

Aftensmad på en lille italiensk restaurant.
Street art ala Byron Bay.


Aftenmarked.
SUSHIIII...












Man er vel fotograf...
(www.rasmusdegnbol.com :)



Efter solopgangen kørte vi tilbage til Brisbane, klar til en ny uge. Med opgaveskrivning. Jeg havde to opgaver, der skulle afleveres d. 5. (i dag), så det blev ikke til mange eventyr i løbet af ugen, udover når der lige var brug for lidt luft til hovedet.
Rasmus’ sidste aften i Brisbane tog vi en tur med færgen ned langs floden, og sluttede af med en hyggelig middag på en lille græsk restaurant i West End.
Afskeden (eller… det er jo på gensyn :) springer vi hurtigt over. Det var ikke så sjovt!


Aftentur med CityCat på floden.

I dag har jeg så afleveret de to opgaver – den ene i faget ”people in organisations”, hvor jeg skrev om GenY’s indtræden på arbejdsmarkedet og den anden i faget ”introduktion to management”, hvor vi skulle lave en analyse af Apple. Har en god fornemmelse for i hvert fald den ene, men har godt nok syntes det var en udfordring både med sproget og måden at gøre tingene på. Men det er jo det jeg er her for – for at lære og blive bedre. Og det synes jeg, jeg er.

Nu er der gjort klar på Dornoch Terrace til endnu en besøgende, når Martin kommer i morgen. Det bliver bare SÅ hyggeligt. Vi drager mod Cairns allerede lørdag og så står den ellers på mere dykning. Men det kan I høre mere om senere.

Det blev en ordentlig roman – håber I overlever :)

Ha’ det dejligt – sender jer lidt varme i den kolde forårstid i har jer derhjemme…