Back on the surface

Så er det vist ved at være længe siden, at der har været et blogindlæg. 

Sidst jeg skrev, havde Stine og jeg lige besøgt dejlige Fraser Island, og det føles allerede som om det er flere år siden. Eller. Måske ikke år. I ved hvad jeg mener. Det kan føles lidt uoverskueligt at opsummere 3 uger. 3 uger der har budt på en masse eventyr – både af store og små slags. Men lad mig prøve at spole tiden tilbage – så må vi se, om jeg får det hele med.

Skt. Paddy's day

Torsdag d. 15. marts fik jeg længe ventet besøg hjemmefra - og det var med sommerfugle i maven, at jeg tog ud til lufthavnen (meget tidligt!) for at hente Rasmus. 

Dagene er bare gået så hurtigt derefter. De første par dage gik med at gå rundt i byen og bare hygge os. Jeg har jo desværre ikke haft fri, så vi skulle være tæt på uni. Vi var bl.a. nede på en lille cafe nede ad vejen, hvor vi fik en kæmpe milkshake inden vi gik ned og nød lidt sol på stranden. Vi fejrede også Skt. Paddy's day og var til housewarming i Stines hus.

Tirsdag var jo en stor dag, hvor jeg rundede det kvarte århundrede. Jeg blev vækket på bedste vis med morgenmad på sengen, hjemmebagte boller og tanker og gaver hjemmefra. Det var bare så fornemt!

Selve dagen gik med uni og om aftenen kom jeg hjem til lækker aftensmad - kængurubøffer og ovnbagte grøntsager. Hvis der er nogen der siger forkælet, så JEP :)

Jeg havde besluttet mig for, at min 25-års fødselsdag ikke skulle føles alt for langt hjemmefra - så uden hverken køkkenvægt eller andet særligt egnet udstyr, havde vi kastet os ud i at lave lagkage... Rigtig dansk lagkage. Rasmus havde medbragt kagecremes-pulver hjemmefra (tak mor), men bunde og fyld lavede vi helt selv. Og det blev bare SÅ godt!!! Jeg havde inviteret hele huset plus Stine og Pil (en anden dansk pige, der læser på QUT) og Rasmus’ ven Jess joinede også. Alt i alt en rigtig hyggelig aften, og man må sige, at vores lagkageprojekt var en succes – alle var vilde med den!

Hjemmebagte bunde. Hjemmelavet rabarber-creme. Hvid chokolade. Lime-flødeskum.

Kængurubøf. 

Kagen dekoreres.

Lys og sang.

Rasmus gav mig en tur til Byron Bay, hvor vi skulle bo på hyggeligt Bed & Breakfast og en tur ud at dykke. Virkelig lækker gave. Så efter at have vækket Rasmus med flag og fødselsdagssang om fredagen (hvor det sjovt nok var hans fødselsdag), hentede vi den lejede bil og kørte ned langs kysten mod Byron Bay.

Fødselsdags-morgenmad-på-sengen

Rasmus foran vores fine lille bil.

Selvfølgelig var der et lille flag i sandwichen.
Det er jo ikke hver dag, man har fødselsdag.

Vi besluttede os for ikke at tage den kedelige highway og i stedet kørte vi ad ”the scenic route” der tog os gennem skove og ud til vandet, hvor vi spiste medbragt frokost på stranden. Rigtig hyggeligt.

Det lille B&B lå et lille stykke uden for selve byen, hvilket var meget rart, da der er mange festglade mennesker i Byron. I stedet gik vi ind til byen om aftenen og spiste og fik en øl eller to. Byron Bay er en hyggelig lille hippie-by med masser af batik og en brise af fjolletobak her og der.

Lørdag tog vi på et lille marked inde i byen og om eftermiddagen stod den på havkajak. Vi sejlede jo i havkajak, da vi var på Stradbroke Island, og det var en stille og rolig tur, så da vi her fra starten af blev udstyret med redningsvest og hjelm, blev jeg en lille smule nervøs for, hvad det liiige var vi havde rodet os ud i. Grunden til hjelmene så vi hurtigt, da vi skulle forcere de to meter høje bølger for at komme ud på det åbne hav. Vi klarede os igennem uden at vælte (hvilket ikke var tilfældet for alle). Der var godt gang i bølgerne, og det var en sjov oplevelse at blive taget 3-4 meter op i den lille kajak. Der gik ikke lang tid, før en flok delfiner joinede vores lille gruppe og de kom virkelig tæt på os – 2-3 meter. Det var en rigtig stor oplevelse. Ca. midtvejs holdt vi et lille hvil på en anden strand, og måde man kom ind til stranden var ved at fange en bølge og så surfe ind med den. Det var virkelig sjovt og vi fangede en rigtig god én, og fløj i fuld fart ind til stranden med mig hujende ombord. Da vi var kommet ud igen og skulle tilbage til udgangspunktet, fangede vi en virkelig vild bølge, og vi gik fra at være de bagerste, til pludselig at være de forreste (igen med mig hujende ombord). Der fik vi rimelig mange misundelige blikke fra de andre, der ikke fangede helt så gode bølger. Og så er det, at man skal passe på Nemesis. For da vi skulle ind til stranden, skulle vi da lige vise dem alle sammen og vi padlede og padlede. Fangede en bølge. Fik mere og mere fart på. Og pludselig, lige foran os, var der en kajak, der var gået på grund. Det resulterede i en mislykket grønlændervending – mislykket fordi vi ikke kom op, siddende i kajakken, men derimod slynget rundt med bølgerne. Ingen kom heldigvis til skade!

I sej (?) surfer-stil...

Delfiiiner!!

Søndag stod den så på dykning. Rasmus havde aldrig prøvet det der dykker-noget, men havde ligesom fornemmet, at hvis han skulle være en del af denne her tossede familie, så skal man altså kunne lide at dykke. Så han kastede sig modigt ud i et ”discover scuba diving”-dyk. Det indebar, at vi mødtes med dykkerinstruktør, Cristina, tidligt søndag morgen, og så blev Rasmus smidt i den lokale swimmingpool og tog sine første åndedrag under vandet. Meget stort.

Selve dykkene (to af slagsen) tog vi ude ved Julian Rocks. Sigtbarheden var ikke så god igen (5-10 meter), men det var virkelig flot alligevel. Vi dykkede ikke så dybt, så man kunne virkelig mærke bølgerne tage fat – en sjov fornemmelse. Der var en masse fine revhajer, der lå og sov og en masse fine fisk. Rasmus klarede bare dykkene SÅ flot – på andet dyk klarede han det faktisk meget bedre end en certificeret dykker, der var med (som slet ikke kunne styre sine bevægelser og hele tiden rodede langs bunden og skrabede mod korallerne… det gør man bare IKKE!). Det var også på andet dyk, at vi så en manta ray. Eeeeej, jeg har bare drømt om at se sådan én siden jeg dykkede første gang, og hold nu op hvor er de flotte og yndefulde som de sådan kommer flyvende gennem vandet. Det var som om tiden stod stille. Eller i hvert fald kørte i slowmotion.

Flot morgen inden afgang.

En smule nervøs... Eller mere spændt, måske...

Første svømmetur med udstyret.

Revhaj

Der er helt styr på håndtegnene.

Mandag morgen stod vi tidligt (!) op og så solopgangen fra Australiens østligste punkt. Det var virkelig en fantastisk flot oplevelse. Kommer I nogensinde til Byron – så gør jer selv den tjeneste at gå den snoede vej op til det lille fyrtårn i mørket. Sæt jer på det dugvåde græs og se solen komme til syne i horisonten. Wauw!

Her lidt billeder fra turen:

Aftensmad på en lille italiensk restaurant.

Street art ala Byron Bay.

Aftenmarked.

SUSHIIII...

Man er vel fotograf...
(www.rasmusdegnbol.com :)

Efter solopgangen kørte vi tilbage til Brisbane, klar til en ny uge. Med opgaveskrivning. Jeg havde to opgaver, der skulle afleveres d. 5. (i dag), så det blev ikke til mange eventyr i løbet af ugen, udover når der lige var brug for lidt luft til hovedet.

Rasmus’ sidste aften i Brisbane tog vi en tur med færgen ned langs floden, og sluttede af med en hyggelig middag på en lille græsk restaurant i West End.

Afskeden (eller… det er jo på gensyn :) springer vi hurtigt over. Det var ikke så sjovt!

Aftentur med CityCat på floden.

I dag har jeg så afleveret de to opgaver – den ene i faget ”people in organisations”, hvor jeg skrev om GenY’s indtræden på arbejdsmarkedet og den anden i faget ”introduktion to management”, hvor vi skulle lave en analyse af Apple. Har en god fornemmelse for i hvert fald den ene, men har godt nok syntes det var en udfordring både med sproget og måden at gøre tingene på. Men det er jo det jeg er her for – for at lære og blive bedre. Og det synes jeg, jeg er.

Nu er der gjort klar på Dornoch Terrace til endnu en besøgende, når Martin kommer i morgen. Det bliver bare SÅ hyggeligt. Vi drager mod Cairns allerede lørdag og så står den ellers på mere dykning. Men det kan I høre mere om senere.

Det blev en ordentlig roman – håber I overlever :)

Ha’ det dejligt – sender jer lidt varme i den kolde forårstid i har jer derhjemme…