Fan-FRASER-tastic!

Tænk engang. Nu har jeg været i dette fjerne land i over en måned. En måned og 3 dage for at være helt præcis. Jeg er begyndt at vende mig til at kigge mig til den rigtige side (eller forkerte?) når jeg går over vejen. Jeg kan (næsten) finde rundt på uni. Jeg har set kænguruer, delfiner og dingoer (mere om det senere). Jeg kan stadig blive overrasket over australiernes gæstfrihed, deres underlige offentlige transportsystem og de utrolig lange røde lys, når man skal krydse vejen. Det er dejligt, at føle, hvordan Brisbane bliver hjem, hverdagen begynder at tage form, men samtidig også vide, at Australien har så meget mere at byde på – så mange eventyr, der ligger og venter på mig.

Og eventyr. Det må man sige, at jeg har været på denne weekend!

Det startede ud med pubcrawl torsdag aften, arrangeret af den norske studenterforening (som meget originalt kalder sig … NorSK), der tog os rundt på forskellige mere eller mindre snuskede steder i Brisbane. Omkring 600 mennesker (studerende fra de forskellige universiteter og hvem der nu ellers havde købt billet) deltog, og for at holde nogenlunde styr på tropperne, blev vi delt op i hold med hver sin farve t-shirt – snedigt. Det blev en rigtig festlig aften, hvor vi indtog bar og dansegulv alle steder vi kom hen. Havde til tider lidt ondt af de helt almindelige mennesker, der troede de skulle have en stille aften med mad og en enkelt drink på den irske, og ind vælter i stedet 200 fulde, højtråbende, men glade studerende. De fleste steder blev det dog taget med et smil og et ”no worries mate”. Det hele kulminerede på en klub – Fridays – der ligger lige ned til floden, og her kunne alle 600 mennesker give den gas til langt ud på natten.

Blåt og rødt hold mødes på gaden.

Brissie by night

Fridays er et fancy sted - pink glattejern på pigetoilettet. Det burde man overveje på danske diskoteker!

Blåt, rødt og hvidt hold kan godt være venner :)

Det var derfor med et lidt tungt hoved, at jeg stod ”tidligt” op for at møde Stine på Roma Street station for at tage mod denne verdens største sand-ø: Fraser Island.

Vi havde besluttet os for at købe en pakkeløsning gennem ”Cool Dingo” (jep, det hed de), så vi slap for at stresse over planlægning oveni stress over studiet. Det viste sig at være en rigtig god beslutning.

Vi blev hentet i en fin lille bus og kørte nordpå mod Hervey Bay. Her var vi fremme i tide til en god kop kaffe og eftermiddagssol over bådehavnen. Solnedgang og måneskin på færgen over til den store ø, gjorde det hele lidt mystisk – for hvordan ser sådan en sand-ø ud?

Stine med en deejliiig kop kaffe :)

Aftensol over Hervey Bay

Solnedgang på færgen.

Måneskin og Flying Foxes fulgte os på vej over til Fraser.

Vi boede i Wilderness Lodges – en hytte med 5 værelser af 4 personer, fælles bad og køkken. Der var dog heldigvis ikke behov for at lave mad, da dette også var inklusiv og blev serveret på Dingo Bar (ja, man fornemmer et dingo-tema).

Næste morgen mødtes vi med vores ranger Les – Frasers svar på Steve Irving. Han var lige kommet hjem fra en (hold nu fast) 6 år lang ferie, hvor han havde rejst rundt i hele Australien, arbejdet i miner, boet med Aboriginals og en helt masse andre vilde ting. Han skulle tage os (vi var en gruppe på ca. 25 styk) rundt på øen i en STOR firhjulstrukket bus. Og hold nu op, hvor var jeg glad for, at det ikke var mig, der skulle køre den bus. Man skal alligevel være rimelig rutineret for at klare de store (!) sandbakker der ikke alene er stejle, men også til tider meget smalle.

Steve Irving – eller Les – fortalte og fortalte og fortalte en masse røverhistorier (der var vist også lidt sandheder imellem) om øen, dens historie og ikke mindst den fantastiske natur. Det er utroligt, hvad der kan gro på sådan en bunke sand – både tæt regnskov til det helt jungleagtige med lianer og tæt bevoksning.

Helt unikt for Fraser Island er deres ferskvandssøer – for umiddelbart suger sand jo ret meget. Men nogle steder har mineralerne (hvis jeg husker rigtigt) i sandet dannet et lag der holder på vandet – og vi fik mulighed for at bade i en af disse søer: Lake McKenzie. Utrolig klart vand og meget meget smukt!

På østkysten ligger 75 miles beach, hvor der er blevet indført samme færdselsregler som på motorvejene for at undgå gale backpackere der kører ræs (og ja, politiet kontrollerer). Der er strand så langt øjet rækker og så pludselig dukker der noget op i horisonten. Et skibsvrag. Maheno wreck er et gammelt hospitalsskib, der gjorde tjeneste under 1. Verdenskrig og da det efter endt tjeneste skulle til transporteres til skrot, rev det sig løs (hvis det hedder sådan?) og strandede på Fraser. Der blev det så liggende, efter man opgav at bjerge det. Det er et flot syn at se det store skib midt på den (for det meste) øde strand, og vi var så heldige både at se det ved høj- og lavvande.

En ting de har på Fraser, som de både er stolte og lidt påpasselige omkring, er dingoer. Alle steder man kommer hen er skilte der opfordrer forældre til at passe på deres børn og generelt være ”dingo-safe”. Der har været mere end et tilfælde, hvor dingoer har angrebet børn helt op til 8-10 år, så man skal passe på. De er i familie med ulven og ikke tamme, selv om de ser søde og fredelige ud.

Efter næsten to hele dage med mange røverhistorier om dingoer, havde vi dog endnu ikke set nogen dingo, og jeg begyndte at blive i tvivl om hele dingo-konceptet var fis-i-en-hornlygte. Så jeg spurgte Ranger Les om de her dyr virkelig fandtes. Det tog han (heldigvis) som en challenge, og satte ind for at finde i hvert fald én dingo.

Den mødte vi ved Eli Creek (en ferskvands å/flod, som man kan flyde ned ad, som en anden vand”rutsjebane” – ret sjovt). Dingoen kom løbende langs bussen hen mod åen, hvor nogle turister holdt hvil og badede. Uden så meget som at stoppe op, løb den hen til en bil, der havde bagsmækken åben, hoppede op og snuppede noget mad – mens der sad en pige inde i bilen. De er ikke bange af sig. Der skete dog heldigvis ikke mere end det, men der var en af børnene fra bilen der alligevel var lidt trist: ”it took our barbeque chips”. Lidt sødt.

Så ja, Fraser Island er virkelig en fantastisk ø, og jeg vil undlade at fortælle om alle de ting man skal se, men lade billederne tale for sig selv.

Det var virkelig dejligt at komme lidt væk fra Brisbane og få Australien og dens smukke natur tæt på. Nu er jeg klar til mere studie, og så kommer Rasmus torsdag (yay), så mon ikke der bliver flere ture væk fra Brisbane? Jeg håber det!

Ja, ved ikke hvad det er for en fugl, men sød det er den. Den er til dig, Far ;)

Så kører vi. Når man sidder i bussen laver man det der hedder "bus-aerobics" hvilket vil sige den synkrone bevægelse fra side til side, i takt med at bussen rammer bump, grene eller andet godt på vejen.

Ranger Les fortæller.

Ferskvandssø. Her måtte vi ikke bade, fordi det ville forstyrre søens økosystem for meget.

Den gæve lian-svinger... eller...

På vandretur gennem "junglen" møder vi pludselig sådan nogle helt hvide, avatar-agtige træer. Meget flotte.

Wanggoolba Creek. Her findes også en palme-art, der stammer fra før dinosaurerne.

Når man slår på træet, giver det en meget høj lyd. Stine prøver :)

Lake McKenzie

Nogle steder er skoven helt brændt efter en stor skovbrand. Man skulle ikke umiddelbart tro det var godt, men faktisk har skoven brug for brande en gang imellem, fordi det er den eneste måde frøene kan spredes på. Varmen får yderskallen til at sprænges, så selve frøet kan ramme jorden. Mellem de helt sorte træer er der fyldt med nye små træer og det ser helt mærkeligt ud med det sorte og det meget grønne. Det er lidt svært at se her, fordi billedet er taget ud gennem vinduet på bussen...

Ud over en masse grønt og sort er der også træer, hvor varmen fra branden får vandet mellem bark og stamme til at fordampe, og det tryk det skaber, får barken til at sprænges. Så ind imellem de sorte stammer er også nogle helt hvide... Det er skørt. 

Stine foran Maheno Wreck

Her bliver jeg overrasket af en lidt stor bølge midt i et ellers godt picture-pose...

Vores bus.

Truende mørke skyer. Det blev dog heldigvis ude over vandet. Vi havde sol, sol, sol :)

Champagne-pools. Her bliver bølgerne brudt af klipperne så vandet inde i pools'ne skummer, så det føles som at bade i champagne. Ikke at jeg har prøvet det, altså.

Udsigt fra Indian Head, den østligste spids, hvor Aboriginierne stod og så Captain Cooks skibe sejle ind.

Jeg kan også spejde ud over vandet...

Maheno Wreck i lavvande - så kunne vi komme lidt tættere på. 

DINGOOO

Eli Creek

Det er larver, der gnaver inde under barken og får det til at ligne, at der er nogen, der har skrevet på træerne.  Les kaldte dem for "skribly eucalyptus"

En vandrende sandklit. Den flytter sig ca. 2 meter om året....

Håber I alle har det godt, og at der snart er lidt forår i sigte. Det bliver godt vejr den 20. Det lover jeg … eller… :)