En hilsen fra Down Under: When it rains in Brisbane, it pours

Undskylder radio-stilheden. Det har været en VILD uge! Og hvor skal jeg næsten starte…

Der er ingen tvivl om, at QUT gør noget for deres nye studerende – det værende sig både internationale og nationale. Det er en fest at komme på campus!

Da jeg ankom mandag morgen, var der sat balloner op langs trapperne og hen langs korridorerne, så man ikke var i tvivl om, hvilken vej man skulle bevæge sig igennem labyrinten af høje fakultetsbygninger. Det var en lettelse at se, at jeg ikke var den eneste der gik måbende rundt – og havde en hel succesoplevelse, da det lykkedes mig at finde frem til bygningen med intro-session UDEN at kigge på det ellers lille og diskrete kort over området.

Det de kalder ”main drive”, som er den vej der går mellem Botanic Gardens og Uni, var fyldt op med boder, hvor alt fra studenterklubber til fagforeninger gjorde deres for at få fat i studerende til deres respektive klubber. På den store plæne for enden var der opstillet en scene, hvor der var livemusik og forskellige optrædender. Masser af gratis ting (YAY!) og frokost til 2$ (hvilket er billigt).

Selve de forskellige sessions har været af blandet kvalitet, men overordnet synes jeg, det er virkelig fedt, alt det de gør for at indsluse nye studerende.

Main Drive

Optræden på Kidney Lawn

Kidney Lawn

Funfact: Vi er 260 studerende fra 32 forskellige lande.

50 af disse studerende kommer fra Norge. Det er vildt!

Men hold nu op, hvor de går op i sikkerhed. Det er den rene skræmmekampagne, vi nærmest er blevet udsat for. Der var sågar en politimand ude og fortælle: Gå ikke alene hjem. Svøm altid mellem flagene (når du er på stranden). Lad være at have din pung synligt i baglommen. Lad være med at gå over for rødt (!). Stik ikke hænderne ind i buske og træer, når det er mørkt (øøøh, hvorfor ville jeg gøre det?). Tror måske ikke de har hørt om at bruge sin sunde fornuft – eller også er det bare noget de er vant til at skulle opdrage deres studerende i. Mit indtryk er dog, at Brisbane er en meget sikker by – men jeg er jo også vant til det hårde liv på Nørrebronx. Da jeg gik hjem fra en fest den anden aften (jep totalt rebelsk), var det værste jeg oplevede de STORE kakkelakker, der kom skræmmende tæt på mine bare tæer. Og selvfølgelig også de STORE (virkelig store) edderkopper, der hænger i træerne.

Tirsdag aften var alle (eller mange af os) internationale studerende af sted på River Cruise på en hjuldamper op og ned af Brisbane River. Det er virkelig bare så smukt at sejle og se lysene fra de høje huse spejle sig i vandet. De havde lovet storm, men den holdt sig (heldigvis) væk fra byen og bidrog bare til oplevelsen med flotte lyn i horisonten.

Solnedgang over Story Bridge

River Cruise Boat

YAY - mit første brev. Godt nok fra banken, men hvem tæller?

Og så kom fredag. Stradbroke Island. 100 studerende, et hotel, kajakker, surfing, sol, strand og alkohol. Man skulle ikke tro det kunne godt. Men det gjorde det.

Vi havde dog en lidt hård start eftersom det regnede – som jeg aldrig før har oplevet regn – HELE fredagen. Jeg troede de forskellige aktiviteter ville blive aflyst, men nej. De havde inddelt os i tre hold, som så roterede til de forskellige ting og vi kastede os ud i en gåtur rundt på øen, hvor man normalt ville have kunne se manta rays og delfiner. Vi så storm og var tæt på at blive blæst af klipperne. Humøret var dog alligevel højt og blev kun bedre da vi til sidst så TO kænguruer. YAY!

Beach-partyet om aftenen blev aflyst, men vi havde alligevel en fest med dans og sang til langt ud på natten.

Udsigt og regnvejr

Regnen tog ikke det gode humør fra os.

Aboriginals kom og dansede nogle af deres traditionelle danse.

Det er altså et fascinerende instrument, sådan en didgeridoo

Lørdag kiggede solen frem og dagen bød først på havkajak, hvor vi var på opdagelse i mangroven og til slut så vi 4 delfiner, ca. 5 meter fra vores kajakker. Stor oplevelse.

Så skulle vi surfe. Må vist ærligt indrømme, at det aldrig bliver min ”thing”, men det var sjovt at prøve. Efter at have øvet (på stranden) hvordan man skulle komme op og stå, kastede vi os ud i bølgerne. Jeg kæmpede en brav kamp til at starte med, for det hjælper ikke på evnen til at holde fast på boardet, at man lige har smurt sig ind i solcreme… Nå, men vi kom da ud, og instruktørerne var rigtig gode til at hjælpe med at få skubbet én af sted når de gode bølger kom (dem var der bare desværre ikke så mange af). Første gang jeg fangede en bølge, blev jeg så overrasket over den fart jeg pludselig fik, at jeg ikke kunne andet end at klamre mig til boardet... til stor morskab for dem omkring mig. Men jeg blev lidt bedre, og kom da helt op og stå på knæene… wauw!

Om aftenen var der quiz night, og pludselig var der en masse navne, der blev råbt op og bedt om at komme op foran hele salen. Også mit navn blev nævnt. Da vi stod 10 mennesker oppe (lidt nervøse), blev lyset slukket og ind kom 10 små kager med lys i. Det internationale team syntes de ville gøre noget ekstra for dem, der var væk hjemmefra på deres fødselsdag - og vi 10 har alle fødselsdag i marts. Så der blev sunget fødselsdagssang til den store guldmedalje - virkelig en sød tanke :)

Søndag slappede vi af på stranden og så tog vi hjem. Glade, trætte og nogle meget, meget solbrændte.